Hvad er en sekt?

Følgende er en kronik jeg skrev til Kristelig Dagblad i 2008, da jeg var leder af Dialogcentret.

Af Tom Thygesen Daugaard, generalsekretær, Dialogcentret

ImageFor tiden huserer der mange historier om sekter. Der er bl.a. den russiske sekt, som tror, at Dommedag indtræffer her i maj, hvorfor den i månedsvis forskansede sig i en jordhule. Der er også myndighedernes fjernelse af 416 børn fra Fundamentalist Latter Day Saints (FLDS), Mormonkirkens største udbrydersekt, som stadig praktiserer flerkoneri og beskyldes for incest, sexmisbrug og tvangsægteskab. Der er drabelige beretninger om forholdene i Faderhuset, som ellers i mange kristnes øjne har fremstået som en god kristen frimenighed, der blot blev forfulgt af gadens parlament. Nu hævdes den at være en autoritær sekt, hvor man om nye medlemmer siger: “kend dem på knækket”. Og nu fortæller en afhopper fra den muslimske gruppe Hizb-ut Tahrir om stærkt problematiske og sektlignende forhold a la Scientology i Hizb-ut Tahrir.

Men hvad er en sekt egentlig? Dækker det over ord som hjernevask, gurudyrkelse og (udbredt) sexmisbrug? Eller er sekt en dæmoniserende betegnelse, som flertalsreligionen bruger om religiøse minoriteter? Har alt, hvad der kaldes for “sekter”, noget til fælles, og hvad er det, der kendetegner sekterisk adfærd?

Først et konkret eksempel på sekterisk adfærd. I 1968 skrev den amerikanske journalist og Imagepsykolog Paulette Cooper en artikel om Scientology kaldet “The Scandal of Scientology”, der senere blev udbygget til en bog af samme navn. Scientology var ikke begejstret. I årene, der fulgte, blev Cooper derfor ikke bare udsat for 19 sagsanlæg fra Scientology, men også en kampagne, der rakte fra offentliggørelse af Coopers sexliv over telefonsamtaler foretaget i hendes navn til falske bombetrusler mod bl.a. Henry Kissinger.  Paulette Cooper stod til mere end ti års fængsel.

Hendes held i uheld var, at FBI i 1977 ransagede en række Scientology-kontorer, fordi bevægelsen var mistænkt for systematiske indbrud i offentlige bygninger og ambassader, ulovlige aflytninger  med mere. Razziaerne afslørede, at mistanken var rigtig, og udløste den nok største infiltrationssag i USA’s historie. Men de afslørede også kampagnen mod Cooper, “Operation Freakout”. Beslaglagte papirer beviste, at Scientologys mål var at få hende “indespærret på en sindssyge-anstalt eller fængel eller i det mindste ramme hende så hårdt, at hun dropper sine angreb”.
fair gameOperation Freakout er et yderligtgående, men ikke enestående eksempel på det, Scientologys stifter, L. Ron Hubbard, kaldte “Fair game”. En person, der skaber problemer for Scientology, kan erklæres en “suppressiv person”, en SP’er. Ifølge et direktiv (policy letter) skrevet af Hubbard er en SP’er ”fair game”, dvs. fredløs. Det hedder i direktivet: ”Må berøves sin ejendom eller skades med alle midler af enhver scientolog uden nogen disciplinær handling mod scientologen. Må narres, sagsøges eller løjet for eller ødelægges.” (HCO Policy Letter af 18. oktober 1967).

Også internt i Scientology kan personer, der kommer i vejen for ledelsen, udsættes for skrap behandling. Man har ligefrem straffe- og genopdragelseslejre (Rehabilitation Project Force) for den slags – også i København.

Eksemplet illustrerer, at nogle grupper kan anlægge en adfærd med træk af fanatisme, hvor hensigten helliger midlet, og der er ekstrem kontrol og undertrykkelse af kritisk tankegang. Dialogcentrets erfaring er, at disse træk igen og igen dukker op i visse grupper.

Andre typiske træk er:

  • Elitisme og selektiv etik, idet gruppen ser sig selv som en åndelig elite med patent på sandheden. Mennesker behandles efter forskellige moralske regler alt efter, om de er uden for gruppen, inde i  gruppen eller en del af gruppens ledelse. Hermed opstår en ”os” og ”dem” tænkning.
  • Nysprog, idet gruppen udvikler sit eget interne sprog og system af klicheer, der blokerer for kritisk tankegang.
  • Magt-afmagt-opdeling, hvor gruppens ledelse har enorm magt, mens menige medlemmer holdes hen i frygt og afhængighed af ledelsens gunst. Går man imod lederen, er sanktionen hård. Samtidig isoleres medlemmerne fra samfundet (afstandtagen fra ens familie, fra TV, radio og bøger osv.) for på den måde at gøre dem endnu mere afhængig af lederen og gruppen.
  • Manipulerende rekruttering, hvor nye indsluses trin for trin, så de i begyndelsen ikke kender gruppens fulde dagsorden eller lære. Mange møder fx første gang Scientology under det uskyldige navn “Gratis stress-test”.
  • Indoktrinerende adfærdsregulering, som gennem et system af straf og belønning lærer medlemmerne at tænke og handle på den måde, gruppens ledelse finder nyttig.

Resultatet af disse træk, er at de berørte bliver mindre og mindre frie. De undertrykkende og usunde mekanismer, som kan skade mennesker åndeligt og psykologisk, er fint beskrevet i bøger som “1984” af George Orwell og “Fluernes Herre” af William Golding.

Er disse træk så altid kendetegn for en sekt? Nej, men de er symptomer på en særlig gruppedynamik, som man i mangel af bedre kan kalde “sekterisk”. Det er nemlig svært at finde ud af, hvad ordet “sekt” betyder. Efter traditionel opfattelse er en “sekt” en religiøs gruppe, som adskiller sig fra statskirken, dvs. ordet betyder “religiøs minoritet, der tror på noget forkert”. Sådan bruges ordet reelt stadig i fx Rusland, men det er en meningsløs anvendelse i Danmark.

Religionssociologien mener, at religiøse grupper kan placeres mellem 4 yderpoler: a) ecclesia, en statskirke; b) denominationer, dvs. undergrupper af en klassisk religion, fx baptister og metodister; c) sekter, som mener, at den ecclesia eller denomination, sekten udgår fra, har svigtet den rene lære, som sekten har genfundet. Disse sekter er puritanske, fundamentalistiske og autoritære (fx Jehovas Vidner). Samt d) kulter, der mindre stramt og autoritært end sekter samles om en karismatisk person, der åbenbarer en helt ny religiøs vision eller åndelig måde at erfare og leve på. Mormonerne og guru-grupper som TM er typiske kulter.

Det er bl.a. sociologen Roy Wallis, der har indført denne skelnen mellem sekt og kult. Men nogle grupper er svære at kategorisere, fx Scientology. Wallis beskrev da også i en bog om Scientology,  hvordan gruppen er et eksempel på en kult, der har udviklet sig til en sekt. Mange kristne grupper som Evangelist og Faderhuset har også træk fra både sekter og kulter.

Giver det mening at diskutere, om en gruppe er en kult eller sekt? Er det ikke enklest at se på gruppens adfærd, som så kan beskrives som mere eller mindre sekterisk? Hvis man således erstatter ordet “sekt” med “sekterisk”, betegner en sekterisk gruppe ikke en religiøs minoritet i sig selv. Ordet “sekterisk” er snarere at sammenligne med ord som “totalitær” og “misbrugende”, akkurat som der kan opstå skadelig adfærd i en kernefamilie med vold, eller som der kan opstå misbrug af alkohol eller narko.

Der er en flydende overgang mellem det sekteriske og det ikke-sekteriske. Sekterisk adfærd kan spores alle steder lige fra kliker blandt skolebørn over politiske grupper som Blekingegade-banden til grupper inden for de klassiske religioner. Men ligegyldigt hvad den sekteriske gruppe kalder sig, kan gruppen misbruge mennesker åndeligt og psykologisk og efterlade menneskelige ofre. Der er en parallel til narkomani, og derfor bør det være en kristen pligt at hjælpe ofrene. Men mens narko bør bekæmpes med forbud, støtte og oplysning, skal man i trosfrihedens navn ikke forbyde sekteriske grupper. Nazisterne, Hizb-ut Tahrir, Scientology, Jehovas Vidner, Faderhuset med flere bør hverken forbydes eller mobbes. Men de skal imødegås med kritik, oplysning og støtte til ofrene for at give friheden tilbage til dem, den er taget fra, og give alle andre en rimelig chance for at undgå at ende i et åndeligt bur. Det har Dialogcentret arbejdet for siden stiftelsen i 1982.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s